Budene i bibelen


Her er budene fra Gud i Anden Mosebog, Kapitel 20. Det er dem de kristne følger:


V3 Du må ikke have andre guder end mig.


V4 Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden.   V5    Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig;   V6    men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.


V7 Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.


V8 Husk sabbatsdagen og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den.


V12 Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.


V13 Du må ikke begå drab.


V14 Du må ikke bryde et ægteskab.


V15 Du må ikke stjæle.


V16 Du må ikke vidne falsk mod din næste.


V17 Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.«




Jeg har prøvet ånderne ovenfor som vi iflg. bibelen skal (se f.eks. Johannes' Første Brev 4:1). Det gjorde jeg ved at slå op i den engelske King James bibel og bruge den. Jeg tjekkede desuden at det giver mening på dansk. Guds ord skal gerne give mening. Den engelske bibel ligner her den danske version, så ovenstående skulle være akkurat. Den engelske King James bibel er den jeg stoler meget på. Gud er Gud og han har skabt Jesus Kristus som er frelseren.



Kilder:
www.bibelselskabet.dk

Anden Mosebog Kapitel 20






- Jesus er frelser -
Han er værdifuld, han er vigtig!